Så prøver vi lige at få bloggen op at køre igen. Det gik ikke særligt godt sidst jeg prøvede, men hvad fanden - hvis man fejler, kan man vel altid bare prøve igen, eller trykke ‘delete’.. Det er jo en af grundstenene ved det dér www (- med mindre man er kendt og eventuelt har taget/pushet narko, for så kan man i virkeligheden ikke slette det hele…)!

Jeg ville ønske, at der var flere muligheder for at trykke ‘delete’ i livet. Så ville jeg slette de sidste mange måneder, og redigere det indlæg, hvor jeg sagde til chefen, at jeg ikke ønskede sommerferie, men blot nogle sammenhængende fridage. Har fandme ikke lavet andet end at arbejde 24/7 de sidste mange uger!

Det startede nu ellers meget idyllisk med næsten 14 dages ferie efter projekt-forsvar, men så gik hele verden også under. Et element af/til et byggeri ved siden af butikken væltede ned i butikkens lager. SLAM og SLASK (lyden af 7 tons, som vælter gennem to etager). Heldigvis var der ingen personskade (fysisk anyway), men det var også kun sekunders held, der gjorde det. Efter det var der totalt kaos i en uges tid, men nu er alt næsten tilbage i den samme gamle trummerum.

Jeg har arbejdet så meget det sidste stykke tid, at jeg virkelig ikke kan finde ud af noget mere. Vi snakker basic instincts: Sove og spise. Jeg ser dog frem til næste uge, hvor jeg har 4 fridage - uhm, det bliver godt!

Jeg kan virkelig ikke finde på mere at fortælle nu, for trætheden er kommet.. Håber jeg kan få blogget noget mere i morgen!

- mindst!

“Jeg har brug for at være alene i hverdagen” - big woop, siger jeg bare! Så er den søde kæreste rent faktisk ikke hjemme, og hvad sker der så? Jeg keder mig ekstremt! Og så kommer spasseren(!) fandme ikke engang hjem før i morgen. Tag da lige noget hensyn (også selvom det betyder, at du skal læse mine tanker)!

Indtil nu har jeg lavet hjemme-spa med ansigtsmaske og selvbruner all over, set Sex & the City og røget en masse smøger. Helt alene. Nu er Sex & the City færdig og min krop lugter mistænkeligt. Hvad skal jeg så give mig til? Synes ikke just jeg er klar på noget party, men orker bare heller ikke at gå i seng klokken 22 på den eneste reelle fri-lørdag i uendelige tider. Hvor er det egentlig bare hårdt at være mig!

Nu åbner jeg mig en Somersby og ser hvor verden (eller alkoholen) fører mig hen… See you on the flipside, som man siger.

Der er gået en del tid, siden jeg sidst har været aktiv på min blog. Jeg har hele tiden fulgt med i de blogs, som jeg nu engang følger, men det dér med selv at skrive har været noget af en udfordring. Det er som om mit hoved har stået stille de sidste måneder.

Den søde kæreste blev fyret fra sit arbejde fra nytår, hvilket nok også har haft meget at gøre med de sporadiske indlæg derefter. Jeg er typen der generelt bare bekymrer mig, så jeg har haft en stor sort sky hængende over hovedet siden da.
Derudover er jeg også typen, som har brug for at være alene i hverdagen. Jeg har alle dage sat pris på at kunne komme hjem til en tom lejlighed (hvis vi ser bort fra katten), og bare kunne være mig selv. Ikke tage hensyn til nogen eller tale med nogen, men bare lave hvad jeg havde lyst til. Det har der selvsagt ikke været så meget af på det sidste, idet den søde kæreste jo har været meget hjemme!
Begge dele har nok haft meget at gøre med, at jeg ikke har haft særligt mange konstruktive skrive-tanker i hovedet.

I går var den søde kæreste til en jobsamtale, som gik super godt. Han starter noget vikariat d. 2. maj, og så går det forhåbentlig bare derudaf! Så forhåbentlig kommer det også til at gå derudaf med bloggen igen